Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2013
Finanslov flytter 1 milliard
Regeringens finanslovsforslag flytter langt flere penge end sædvanligt. Konsekvenserne er ikke gennemskuelige. Kunsthåndværk og design får en merbevilling.
Kulturministeriet har en pudsig særstatus i dagbladenes behandling af finansloven. Det er det eneste ministerium, hvis bidrag på finansloven behandles samlet under én rubrik. Typisk er kommentarerne fra dagbladene skuffelse over, hvor lidt der flyttes rundt i kulturministeriets del af finansloven.
Dette skyldes dog hovedsageligt, at disse kommentatorer aldrig har forstået finanslovens proces.
Uanset hvilken regering: finanslovsforslaget har ikke til hensigt at ændre kulturpolitik. Finanslovsforslaget samler op på allerede vedtaget politik, ajourfører og sikrer en slags status quo.
Kulturens finanslovsforlag har aldrig præsenteret en ”stor vision”. For de store visioner er altid blevet præsenteret selvstændigt. De sidste tyve års store byggeprojekter i København (fx Statens Museum for Kunst eller Det Kongelige Teater) er blevet præsenteret selvstændigt – uafhængigt af finanslove. Efterfølgende er de politiske aftaler om projekterne blevet fulgt op gennem finanslovsbevillinger.
Vi flytter lige 477 mio. kr.
Påstanden om, at der intet sker i finansloven for 2014, skal dog også tages med et gran salt. Den omfattende kunststøttereform, som Folketinget vedtog i foråret (se Søndag Aften arkiv), bliver naturligvis fulgt op gennem finanslovsforslaget.
De hidtidige 18 puljer under Statens Kunstråd og Statens Kunstfond nedlægges og erstattes af 14 nye puljer under den nye Statens Kunstfond. Samlet er der tale om en omfordeling af 477 mio. kr.
Man kunne indvende, at dette blot er en administrativ omlægning, som næppe får betydning for kunstlivet i sig selv. Til denne indvending må man dog sige: det er ikke gennem finanslovsforslaget muligt at besvare spørgsmålet: bruges der de samme midler til de enkelte formål (fx musik og litteratur) som i 2013?
Den udtalte hensigt med omlægningen af kunststøtten har været strukturel, ikke at ændre i prioriteringen mellem kunstområderne. Ud fra selve finanslovsforslaget kan man dog ikke vurdere, i hvilket omfang denne hensigt er fulgt.
Kunsthåndværk vinder
I finansloven for 2013 var der i Statens Kunstfond afsat 13,5 mio. kr. til Udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning under Statens Kunstfond og 5,7 mio. kr. til Danish Crafts.
I finanslovsforslaget for 2014 er der afsat 12,6 mio. kr. til Legatudvalget for kunsthåndværk og design og 10,7 mio. kr. til Projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design.
Området er således forøget fra 19,2 mio. kr. i 2013 til 23,2 mio. kr. i 2014. Hvor stor del af denne merbevilling på 4 mio. kr. til området, som er hentet fra Statens Kunstråds tidligere fælles puljer som Kunstneriske initiativer, formidling og International kulturudveksling, kan ikke læses ud af finansloven. Og slet ikke i hvilket omfang området tidligere har lagt beslag på midler fra disse puljer. Sandsynligvis ganske lidt.
Der er således reelt overført midler fra litteratur, billedkunst, musik eller scenekunst til kunsthåndværk og design. En sandsynlig forklaring på dette er et ønske om, at omlægningen fra det hidtidige selvstændige Danish Crafts til en placering i den nye Statens Kunstfond skal følges op af en bevilling, så det giver mening at have en projektudvalg for kunsthåndværk og design.
En sandsynlig årsag til at dette ikke er bemærket i bredere kredse blandt kunstnerorganisationerne, er at ændringen sker i et vakuum, hvor de hidtidige udvalg er ved at blive afsluttet og de nye udvalg endnu ikke er tiltrådt. Diskussionerne om overførsel fra gamle til nye puljer er sket i en snæver kreds af minister og embedsmænd.
Armslængde med modifikationer
En af hensigterne med kunststøttereformen, at selvstændiggøre de enkelte kulturområder, synes klart opfyldt gennem finanslovsforslagets omfordelinger mellem puljer.
For hvert enkelt område opregnes en række formål, men hertil føjes: ”Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne mellem de forskellige formål.” Denne frihed til selv at bestemme over midlernes anvendelse har aldrig tidligere været anført for udvalg under Statens Kunstråd eller Statens Kunstfond. Dette er en markant understregning af, at armslængdeorganerne netop har armslængde til det politiske og administrative system.
Dog kan der komme en usikkerhed om omfanget af denne frihed, idet en række af udvalgene er delvist finansieret gennem tipsmidler. Eksempelvis er der på tipsaktstykket for 2013 en pulje til billedkunst på 2,0 mio. kr. med følgeteksten ”Puljen anvendes som driftstilskud og som tilskud til aktiviteter på billedkunstområdet.” eller på musikområdet en pulje til honorarstøtte på rytmiske spillesteder på 1,6 mio. kr. Det synes uklart, i hvilket omfang fagudvalgene kan fravige de betingelser, der er sat i tipsaktstykket.
Museumsloven
Den ændrede museumslov (se Søndag Aften arkiv), som bl.a. har til formål at forsimple bevillingssystemet, fører også til sammenlægning af en række tilskudspuljer. På selve finansloven flyttes i alt 420 mio. kr. fra en række mindre konti til en ny, samlet tilskudsbevilling til de statsanerkendte museer.
Puljer forlænges
Dansk kulturpolitik styres i høj grad gennem 3-4 årige puljer til bestemte formål. Typisk er disse puljer finansieret udenfor Kulturministeriets ramme og skal derfor ophøre, når puljen udløber. Logikken er, at Kulturministeriet har haft et projekt, som ikke var driftsbaseret, og som enten havde en midlertidig karakter eller skulle afprøves. Der opnås politisk tilslutning til projektet – men kun til projektet, ikke som en generel forøgelse af Kulturministeriets ramme.
Som regel indgås sådanne politiske aftaler om nye puljer i forbindelse med finanslovsforhandlinger, som en tillægsaftale til den egentlige finanslovsaftale og gerne med langt bredere politisk tilslutning end den generelle finanslovsaftale.
Når disse aftaler nærmer sig udløb, er det en særlig opgave for kulturministeren at overbevise finansministeren om, at puljerne skal forlænges. I finanslovsforslaget for 2014 er det lykkedes for kulturministeren at forlænge huskunstnerordningen, en særlig pulje til teatre og spillesteder samt SportEvent Danmark. Da puljerne i høj grad finansieres af kulturministeriets egne tipsmidler, har opgaven dog ikke været uoverkommelig.
Huskunstnerordningen
I finanslovsaftalen for 2010 mellem daværende VK-regering og Dansk Folkeparti blev afsat 10,4 mio. kr. årligt i 2010-2013 til huskunstnerordningen. I finanslovsforslaget for 2014 afsættes 11 mio. kr., hvoraf de 5,5 mio. kr. indtægtsføres fra tipsbevillingen. I 2013 har tipsmidlerne finansieret 5,0 mio. kr. af dette, dette ændres nu til 5,5 mio. kr.
I realiteten viderefører finanslovsforslaget blot VK-regeringens pulje med samme finansiering tilført den almindelige prisregulering.
Styrkelse af teatre og spillesteder
I 2009 blev VK-regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at oprette en pulje i 2010-2013 til styrkelse af kulturpolitiske initiativer på teater- og spillestedsområdet. Der blev i alt afsat 45 mio. kr. til puljen over de fire år (henholdsvis 4, 8, 13, 20 mio. kr.) Pengene blev blandt andet anvendt til egnsteatre og rytmiske spillesteder.
2013-bevillingen på 20 mio. kr. forlænges således nu med yderligere fire år.
Sport Event Danmark
Det var oprindelig VK-regeringen, som etablerede en pulje til at trække flere store idrætsbegivenheder til Danmark. Ved finansloven for 2012 og 2013 blev puljen videreført med 27,5 mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. blev hentet fra tipsmidlerne.
I 2014 bliver den samlede pulje på 15,3 mio. kr., som fuldt ud finansieres af tipsmidlerne. Hertil kommer en opsparet reserve på 4,7 mio. kr.
Dagblade
Regeringen forventer at få vedtaget en ny lov om mediestøtte dette efterår. For at sikre en tryg overgang fra den gamle støtteordning til den nye, afsættes 35 mio. kr. i 2014 til en overgangsordning. Yderligere i alt 34 mio. kr. afsættes til de efterfølgende 2 år, 2015 og 2016.
Nye puljer i november
Gennem forlængelsen af de eksisterende puljer er det lykkedes for kulturministeren at opnå en formel forøgelse af kulturministeriets ramme. Da tilskudsmodtagere har en tendens til at overse den formelle tidsbegrænsning i de politiske aftaler, vil disse blot opfatte finansloven som status quo.
Ministeren har givetvis en forhåbning om, at det lykkes at udvide rammen yderligere gennem de forestående finanslovsforhandlinger. De politiske partier melder ind med forskellige forslag, hvoraf en del givetvis allerede er forberedt i ministeriet.
Den eneste officielle melding er, at Dansk Folkeparti gerne vil flytte pengene fra Huskunstnerordningen til musikskolerne.
Til november vil kulturministeren givetvis præsentere en kulturpolitisk aftale, som dels sikrer en udvidelse af rammen, dels sikrer profileringsmuligheder for de politiske partier, der indgår aftalen.
